You are here:   Nye medlemmer > Bliv prøvemedlem
  |  Log ind

Prøvemedlemskab

Prøvemedlemsskab:

 

Et Prøvemedlemsskab varer max. 3 måneder og for juniorer 2 måneder. Klubben stiller golfudstyr (begrænset antal) d.v.s. golfbag og golfjern – ikke bolde - til rådighed

Der er under hele prøvemedlemskabet fri adgang til træningsbanerne d.v.s. Udslagsbane, Putting- Green, Indspildsbane og Par 3 Banen samt selvfølgelig klubbens øvrige faciliteter undtaget den store 18 hullers bane.

 

Et Prøvemedlemsskab indeholder følgende:

Undervisning af klubbens professionelle træner, eller træner assistent.

Teoriundervisning.

Golfturneringer på Par 3 Banen.

  

Pris:

Prøvemedlemsskabet koster:

Seniorer kr.     900,- 

Juniorer kr.      200,-

  

Undervisning af klubbens Pro.

 

Klubbens Pro (Træner) er:   Dan Stage og  træner assistent er Casper Bruun.                                                        

 

Du bliver undervist i:

-         Hvordan de forskellige slag udføres, både de lange og de korte slag

-         Hvordan du slår bolden ud af en sandbunker

-         Hvordan du på kort afstand spiller ind på green

-         Hvordan du putter.

-          

Undervisningen tilbydes på hold:

Undervisning på 6-8 mands hold i 6 x ca. 60 minutter

Man skal deltage i alle holdets fastsatte lektioner.

 

Krav for at bestå: Undervisningen afsluttes med en praktisk prøve, der skal bestås for at komme videre til begynderturneringerne

 

Teoriundervisning:

Teoriundervisere er:

Palle Rydal

Kirsten Ali

Søren Andersen

 

I matchrummet opsættes tilmeldingsliste med dato og tidspunkt for undervisningen.

Tilmeldingen er bindende.

Undervisningen foregår over 3 aftener og varer normalt 2½ til 3 timer.

Den første aften foregår delvis udendørs.

Krav for at bestå: Den sidste aften indeholder en afsluttende prøve af ca. 1 times varighed. Prøven skal bestås for at komme videre til begynderturneringerne og et medlemskab af golfklubben.

 

Golfturneringer på Par 3 Banen.

Turneringerne ledes af:

Torben Poulsen 

Leo Østergaard

 

Hver mandag bliver der arrangeret turneringer på Par 3 Banen, der er ingen tilmelding, du møder blot på Par 3 Banen, i god tid før starttidspunktet, og en leder vil fortælle dig hvilket hul du skal starte på og udlevere scorekort til dig.

Lederen vil være på banen under turneringen.

Krav for at bestå: Du skal deltage mindst 2 gange og opnå max. 50 slag pr. runde for damer og 45 slag pr. runde for herrer. Der kan højest noteres 8 slag pr. hul. Scorekort skal afleveres til lederen.

Deltagelse i turneringerne er obligatoriske.

  

Et Prøvemedlemsskab afsluttes med:

Pro-trænerens godkendelse

Bestået teoriundervisningens prøve

Bestået par 3. banen.

 

Betale indmeldelsesgebyr:

Ønsker du herefter at blive medlem af Tange Sø Golfklub skal du betale indmeldelsesgebyr i Sekretariatet for at fortsætte. Indmeldelsesgebyr kan også betales via homebanking til Reg.nr. 7844 kto. nr. 1 003 973

 

Indmeldelsesgebyr:

Seniorer skal betale indmeldelsesgebyr på kr. 1.000,-  kontant for at blive medlem af klubben.

Indmeldelsesgebyret tilbagebetales ikke ved udmeldelse af klubben.

Hvis man har været ynglingemedlem i 3 år forud for oprykning til senior, skal man ikke betale indmeldelsesgebyr.

 

Når du betaler indmeldelsesgebyr vil du modtage en ny folder om det videre forløb i begynderturneringerne, der også kaldes  (Kaninmatcher)(Torsdagsmatcher)

Kært barn har mange navne

 

Når du senere har bestået begynderturneringerne skal du betale kontingent i sekretariatet

Kontingent:

Seniorer (over 25 år)            Kr. 5.490,- årligt

Ynglinge (19 – 25 år)           Kr. 2.750,- årligt

Juniorer (under 19 år)          Kr. 1.140,- årligt

Ved indmeldelse senere på sæsonen er der flg. kontingent:

Indtil 30.4.    kr. 5.490,-

1.5.-30.09     kr. 4.000,-

1.6.-30.09.    kr. 2.500,-

1.7.-30.09.    kr. 1.750,-

1.8.-30.09.    kr. 1.000,-

1.9.-30.09.    kr.    500,-

 

 

Golfbanen er åben hele året