Prøv Golf
Prøv Golf er et koncept, hvor du på én enkelt dag let og uforpligtende kan stifte bekendtskab med golfspillets herligheder. Få en smagsprøve på det sus, det giver i maven, når golfbolden kommer op at flyve. Oplev den hyggelige atmosfære i golfklubben, og prøv golfspillet i smukke omgivelser.
Tange Sø Golfklub har designet en dag for dig, hvor du kan teste, om golf kunne være din fremtidige sport, og samtidig få en inspirerende og anderledes oplevelse med dine venner, familie eller kollegaer.
Prøv Golf indeholder følgende elementer:
- 1 lektion i en gruppe med klubbens træner
- Lån af udstyr
- Frokost i restauranten
- Spil på klubbens lille golfbane
- Fri afbenyttelse af træningsfaciliteterne
Pris 299 kr.
Det eneste der kræves til golfarrangementer er et par flade sko, påklædning som passer til vejret og godt humør, resten sørger vi for.
Prøv Golf kan bestilles ved at ringe til
Klubbens sekretariat på tlf. 86659420
Med venlig hilsen
Tange Sø Golfklub